Lysterapi – når huden har brug for et skub i den rigtige retning.
- Tina Qvist Madsen
- 10. maj
- 3 min læsning
Opdateret: 12. maj
Jeg har hele ugen gået og tænkt på at skrive det her blogindlæg.
For jeg har haft flere kunder i klinikken, jeg har snakket med om lysterapi – hvad det egentlig gør, hvem det er til, og om det “virker”.
Det korte svar er ja. Men jeg vil gerne give dig det lange svar også.
Jeg tilbyder lysterapi med Skin Light Pro, det er ikke en mirakelkur. Men det er lys med effekt.
Hvad er lysterapi?
Lysterapi – også kaldet Energizing Light Technology (ELT) – er en behandling, hvor huden udsættes for specifikke bølgelængder af lys, der sætter gang i kroppens egne reparationsmekanismer. Lyset trænger ned i huden og stimulerer blandt andet cellerne i bindevævet (fibroblasterne), som er ansvarlige for at producere kollagen, elastin og hyaluronsyre – de tre byggesten i stærk og spændstig hud.
Det lyder teknisk, men selve behandlingen er alt andet end det. Du ligger under en lun lystunnel i 20 minutter og gør... ingenting.
Og det er faktisk det bedste ved det. Behandlingen gør arbejdet for dig.

De forskellige lys – og hvad de gør:
Jeg kan tilpasse lyset efter din huds behov. Herunder forklarer jeg de mest brugte lys og deres dokumenterede effekter:
Rødt lys (~630 nm)
Virker i de midterste hudlag og stimulerer fibroblasterne.
Øger kollagenproduktionen og forbedrer hudens elasticitet.
Reducerer fine linjer og giver huden mere fasthed.
Dokumentation:Et studie fra 2014 (Barolet et al.) viste en tydelig forbedring i hudens struktur og tykkelse ved brug af rød LED-lys, blandt andet gennem øget kollagensyntese.
Blåt lys (~460 nm)
Har antibakterielle egenskaber og bruges ofte mod akne.
Dræber bakterien Cutibacterium acnes og mindsker inflammation.
Hjælper også med at regulere hudens talgproduktion.
Dokumentation:Flere studier, herunder (Gold et al., 2009), har vist en signifikant reduktion i akneudbrud ved regelmæssig brug af blåt lys – uden bivirkninger.
Gult lys (~590 nm)
Forbedrer blodcirkulationen og styrker hudens naturlige barriere.
Har en beroligende effekt og dæmper rødme.
Kan også hjælpe med at reducere pigmentering.
Dokumentation:Gult lys har vist sig at øge mikrocirkulation og dæmpe erytem (rødme). Se fx (Lee et al., 2022), der dokumenterer forbedringer i sensitiv hud.
Nær-infrarødt lys (NIR, ~850 nm)
Trænger dybt ned i vævet – længere end noget af det synlige lys.
Øger energiproduktionen i cellerne (mitokondrierne) og fremmer heling.
Reducerer inflammation og understøtter hudens egen regeneration.
Dokumentation:Et nyere studie fra 2024 (El Nawawy et al.) viser, hvordan NIR-lys stimulerer ATP-produktionen og reducerer inflammatoriske markører i huden.
Hvem kan have glæde af lysterapi?
Lysterapi er noget, jeg anbefaler til dig, der...
Har træt, glansløs eller irriteret hud
Vil booste effekten af andre behandlinger
Har akne, rosacea eller inflammation
Ønsker en nænsom anti-age tilgang
Trænger til et pusterum, hvor huden får ro til at reparere
Det er ikke en behandling, hvor du går ud og “ligner en ny”. Men det er en behandling, hvor din hud får lov at arbejde – og hvor resultaterne bygger sig op over tid.
Anbefalet behandlingsforløb med Skin Light Pro
Lysterapi virker bedst over tid – lidt som træning for huden.
Du kan sagtens mærke effekt efter første gang, men de største forbedringer sker, når huden får lov at arbejde kontinuerligt.
Forløb til hudforbedring (glød, elasticitet, linjer, rødme mm.):
Fase 1: Opstart2 gange om ugen i 3–4 uger (6–8 behandlinger)→ Stimulerer hudens egne processer og kickstarter kollagenproduktionen.
Fase 2: Vedligeholdelse1 gang om ugen i 3–4 uger→ Holder aktiviteten ved lige og styrker hudens struktur og barriere.
Fase 3: Langtidseffekt1 gang hver 3.–4. uge eller som supplement til ansigtsbehandling→ Fastholder resultaterne og støtter hudens balance over tid.
Til dig der ønsker en mild, men effektiv opfriskning:
1–3 behandlinger – fx som forløb op til en særlig begivenhed, efter sygdom eller i vinterperioder.
Lysterapi forstærker effekten af andre behandlinger – uden at irritere huden.
Det handler ikke kun om huden
For mig er lysterapi ikke bare en teknologi – det er også et pusterum. En måde at give dig selv ro på, mens kroppen gør arbejdet i baggrunden.
Nogle bruger det som supplement til andre behandlinger. Andre kommer ind bare for lyset. Begge dele giver mening.
Jeg tilbyder lige nu:
En kort, effektiv behandling, hvor jeg starter med en afrensning af huden, derefter 20 minutters lysterapi – og afslutter med en plejende creme.
Du kan også vælge at tilføje lysterapi som et tillæg til din ansigtsbehandling for kun 100 kr.
Har du lyst til at prøve det af – eller er du nysgerrig på, om det passer til din hud?
Du er altid velkommen til at skrive eller spørge, når du er i klinikken.
Comments