top of page

Ultralydsbehandling med The Perfect Device

Opdateret: 8. mar.


Jeg har længe haft øje på ultralydsbehandlinger.


Jeg har set de flotte resultater, mine kolleger i Team Dr. Joseph-universet skaber med den. Før- og efterbilleder, hvor huden ser klarere, sundere og mere spændstig ud.


Jeg tager ikke noget ind i klinikken, bare fordi det er nyt eller populært. Jeg skal kunne stå inde for det. Jeg skal kunne se, at det virker i praksis – hos behandlere, jeg har tillid til.


Nu har jeg fulgt det længe nok.


ultralydsbehandling med The Perfect Device
Derfor står den her nu!

Før jeg fortæller, hvad behandlingen kan, vil jeg forklare, hvad ultralyd egentlig er.

For det kan hurtigt komme til at lyde teknisk – eller lidt fluffy.


Men i virkeligheden er det ret konkret.




Hvad er ultralyd?


Ultralyd er lydbølger i en høj frekvens.


Det er ikke strøm i huden.

Det er ikke varmebehandling.

Og det er ikke nåle.


Det er mekaniske vibrationer, som bevæger sig gennem en kontaktgele og videre ned i hudens overflade.

Man kan faktisk godt høre den, når den kommer tæt på øret. Det lyder som en pulserende summen eller hylen.

Det er helt normalt.

Det er bevægelsen i vævet, der gør arbejdet.


Når ultralyd bevæger sig gennem væske i huden, skaber den små trykvariationer. Det betyder, at væsken i vævet begynder at bevæge sig i mikroskopiske bølger – og det er den bevægelse, der påvirker huden.



Hvad kan The Perfect Device arbejde med?


Apparatet arbejder med tre programmer:


Deep Peel

En dyb, men kontrolleret peeling, hvor ultralyden løsner døde hudceller, skæl og produktrester i hudens overflade.

Samtidig kan den blødgøre talg i porerne, så huden bliver lettere at rense uden at man behøver arbejde hårdt i huden.


Repair

Her bruger jeg ultralyden til at hjælpe aktive ingredienser med at få bedre kontakt med huden.

Samtidig stimuleres hudens mikrocirkulation, hvilket kan øge hudens egen tilførsel af ilt og næring.


Lift

Her arbejder vi med biostimulering, cirkulation og revitalisering – særligt når vi ønsker at arbejde med spændstighed og hudens vitalitet.

De tre programmer kombineres og tilpasses altid den enkelte hud.



Hvad sker der egentlig i huden?



Når ultralyden arbejder i huden, skaber den små trykvariationer i væsken i vævet.

Det betyder i praksis, at vi skaber bevægelse i hudens øverste lag.


Den bevægelse sker i væsken mellem hudcellerne. Man kan næsten forestille sig, at væsken sættes i små bølger, når ultralyden passerer gennem huden.


Samtidig kan der dannes mikroskopiske bobler i væsken – et fænomen man kalder cavitation. De små bobler dannes og kollapser igen meget hurtigt, og er med til at løsne bindingerne mellem døde hudceller og blødgøre talg i porerne.

Det er blandt andet derfor ultralyd kan arbejde så effektivt i hudens overflade – uden at være hårdhændet.


Ultralyd skaber også det, man kalder acoustic streaming.

Det betyder, at væsken i huden sættes i bevægelse i små mikrostrømninger.

Man kan næsten forestille sig, at væsken i huden bevæger sig i små bølger mellem cellerne.


Dette kan blandt andet:

  • stimulere hudens mikrocirkulation

  • øge bevægelsen i vævet

  • gøre huden markant mere modtagelig for aktive ingredienser



Hvordan foregår behandlingen?


Behandlingen starter med en grundig afrensning og en peeling, som jeg vælger ud fra hudens tilstand.


Derefter arbejder jeg med Deep Peel-funktionen med ultralyd på hele ansigtet.


Herefter vælger jeg blandt Team Dr. Josephs aktive produkter og arbejder med Repair og/eller Lift-programmet – alt efter hudtype og det, vi ønsker at fokusere på.


Det er en struktureret og målrettet behandling. Fokus er på hudens funktion og resultat.


Hvis huden har brug for mere, er der mulighed for at tilkøbe ekstra fordybelse – for eksempel manuel dybderens, specialmaske eller massage.




Hvornår anbefaler jeg behandlingen?


Jeg bruger den især, når jeg står med en hud, hvor jeg gerne vil arbejde mere målrettet og systematisk.


Det kan være en hud med mange tilstopninger, hvor det ellers kan være svært at komme ordentligt i bund. Det kan være en hud, der virker træt eller bleg og mangler klarhed. Det kan være en hud med nedsat spændstighed, hvor vi gerne vil arbejde mere fokuseret med vitalitet og fasthed – også i de finere områder omkring øjnene. Og det kan være en hud, der er påvirket af sol, rygning eller bare livet.


Som ved alle aktive behandlinger vurderer jeg altid huden individuelt. Har du særlige hudtilstande eller er i medicinsk behandling, taler vi det igennem først.




Hvornår ser man resultater?


De fleste kan se og mærke en forskel allerede efter første behandling.


Huden ser klarere ud.

Den føles glattere.

Og mange oplever en friskhed og spændstighed, som gør, at huden simpelthen ser sundere ud.

Det gør den oplagt før en fest eller en ferie. Nærmest som en “askepot effekt”.

Men de tydeligste og mere vedvarende forandringer ser jeg i et forløb.


Typisk arbejder vi med 1–2 behandlinger om ugen de første par uger og derefter én behandling om ugen. Et samlet forløb ligger ofte på 8–10 behandlinger.

Herefter anbefaler jeg vedligehold cirka én gang i kvartalet.


Hos mig kan du vælge mellem:

• Enkeltbehandling - 695 kr. (Intropris: 549 kr.)

• 3 behandlinger – 1500 kr.

• 8 behandlinger – 3800 kr.


Starter du med én behandling og ønsker at fortsætte i et forløb i direkte forlængelse af din første behandling – senest inden for 48 timer – modregnes din enkeltbehandling naturligvis i kurprisen.




Intro og priser – sådan starter du.


I forbindelse med lanceringen tilbyder jeg en introduktionspris, så du kan mærke forskellen på egen hud.

Intropris: 549 kr. (Normalpris 695 kr.)


Hvis du efter din første behandling kan mærke, at det her giver mening for din hud, kan du fortsætte i et kurforløb.


Vælger du at opgradere til et forløb i direkte forlængelse af din første behandling (inden 48 timer), modregnes de 549 kr. i kurprisen.



Behandling og hjemmepleje hænger sammen


Den her behandling kan meget.

Men de mest stabile og vedvarende resultater ser jeg altid, når klinikbehandling og hjemmepleje arbejder sammen.


Det er lidt som at gå til tandlægen. Det hjælper ikke at få renset tænder en gang imellem, hvis man ikke også børster dem derhjemme.


På samme måde arbejder vi i klinikken med at stimulere, rense og aktivere huden. Men det er den daglige pleje, der vedligeholder og forstærker effekten.

Når vi kombinerer resultatskabende behandlinger med en tilpasset hjemmepleje, arbejder huden mere stabilt – og du får langt mere ud af forløbet.



Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, om behandlingen er det rigtige for dig, så læs med herunder – eller spørg mig direkte i klinikken, på mail eller ring på 29923337 .


📞 29 92 33 37




FAQ

Hvis der virkelig skal ske noget. Skal jeg så vælge microneedling eller Ultralydsbehandling med The Perfect Device?

Det afhænger af, hvad vi vil arbejde med i din hud.

Microneedling stimulerer hudens kollagen- og elastindannelse og er særligt relevant ved ar, dybere linjer og markant nedsat elasticitet. Her arbejder vi med hudens struktur og genopbygning.


Ultralydsbehandlingen arbejder anderledes. Den stimulerer bevægelse og cirkulation i vævet og gør huden mere modtagelig for aktive ingredienser. Den er også velegnet til hudtyper, hvor jeg ikke ville vælge microneedling.


Jeg ser ikke de to behandlinger som enten eller – men som to forskellige værktøjer. Valget afhænger altid af din hud og det resultat, vi ønsker at opnå.


Nej. Du kan mærke vibrationerne og høre en pulserende summen eller hylen. Det kan godt lyde lidt højt. Men du vender dig hurtigt til det og det er på ingen måde smertefuldt.

Huden kan være let varm eller rosa på grund af øget blodcirkulation. Der er ingen sår og ingen irritation.

Ja. Den kan bruges året rundt. God solbeskyttelse anbefales – men det er  præcis som ved andre aktive ansigtsbehandlinger.

Ja – hvis du vil have det fulde udbytte.

Behandlingen gør huden mere modtagelig.

Hjemmeplejen vedligeholder og forstærker effekten.

Som udgangspunkt kan de fleste hudtyper behandles. Har du aktiv infektion, åbne sår eller særlige medicinske tilstande, vurderer jeg det altid individuelt først.

Ja og nej.


Det er samme type energi – nemlig lydbølger i en høj frekvens – men den bruges til et helt andet formål.

Ved en graviditetsscanning bruges ultralyd diagnostisk. Her sender man lydbølger ind i kroppen og måler det ekko, der kommer tilbage, for at danne et billede på en skærm. Man påvirker ikke vævet aktivt – man “kigger”.


I behandlingen med The Perfect Device bruger jeg ultralyden terapeutisk. Her er formålet ikke at skabe billeder, men at skabe kontrolleret bevægelse i hudens øverste lag.

Ultralyden skaber mikrovibrationer i væsken i vævet.

Det er den bevægelse, der:

– løsner døde hudceller

– blødgør talg

– stimulerer mikrocirkulationen

– og øger hudens modtagelighed for aktive ingredienser


Den arbejder i hudens overflade og påvirker ikke organer eller dybere strukturer.

Så teknologien er beslægtet – men anvendelsen og effekten er helt forskellig.






bottom of page